OM OS
Kultursalon Aarhus har en forkærlighed for salonen fra dens blomstringstid i 1700-1800-tallet og dennes intime, formalitetsfrie sfære mellem publikum og udøvere og søger at genoplive denne på en levende og tidssvarende facon.
Den særlige stemning, der forstærkes med lette anretninger og liflige dråber, ligger til grund for den gode konversation, der brydes og forlænges af kunstneriske indslag; det være sig musik - både klassisk, folkemusisk og rytmisk – digtoplæsning, dans, filosofiske og videnskabelige foredrag med mere.
Alle sanser beruses!
Camilla Nicolaisen
Psykolog, klassisk sanger og sanger i middelalderbandet Götterfunken.
Laura Klindt Nielsen
Koordinator af filmevents i Doc Lounge Aarhus og skuespiller og bestyrelsesmedlem af 1700-tals teaterselskabet Pulchra Semper Veritas.
Christiane Klindt Nielsen
Musiker og sanger i middelalderbandet Götterfunken. Uddannet i middelalderarkæologi, musikkultur og kulturhistorie.
Cathrine Gamst
Kunsthistoriker, kunstfaglig administrator på Kunsthal Nord og tidligere underviser på Århus Kunstakademi. Kostumier og regissør i Teaterselskaber Pulchra Semper Veritas.
Ursula Klindt Nielsen
Kunsthistoriker og kirkesanger, vurderingsekspert i Auktionshuset
samt musiker og sanger i middelalderbandet Götterfunken.
Frantz Klindt Nielsen
Kunstmaler, musiker og sanger i middelalder-bandet Götterfunken.